Partiturer‎ > ‎

Jul for fire

 
O, jul med din glede

En meget populær julesang i Norge. Den dobbelte slutning på melodien giver plads til teksten ”vi svinger os i dansen og nejer, og bukker”.
 

Nordnorsk julesalme 

En enkel og smuk melodi jeg lærte at kende i Nordnorge. Skal synges på nordnorsk. Trygve Hoff er kendt i Norge som visesanger og ophavsmand til mange fine viser.
 
Bjældeklang

Musik af J. Pierpoint.


 
Rudolf

Rudolf har været en tur i byen. Lad det være en advarsel til alle! Efterhånden går det dog bedre. Visen er af Johnny Marks.
 
Gläns över sjö och strand (Bethlehems stjärna)

De svenske julesange har ofte noget mere højstemt over sig.  Dette mesterværk af Alice Tegnér er måske alligevel den mest højstemte af dem alle.
 
Tre pepparkaksgubbar

Samme komponist som forrige, Alice Tegnér. Her er hun imidlertid i legehjørnet. Lidt á la ”Mæ bæ lille lam” som hun også er ophavsmand til.
 
 Højt fra træets grønne top

Emil Hornemann har lavet melodi og Peter Faber tekst til denne klassiker fra 1848. Den sidste variation er vanskelig.
 
 Juletræet med sin pynt

Egil Harder har lavet denne smukke melodi til Gustav Lorentzens tekst om juletræet. Man skal ikke pille ved det som er godt og færdig til at nydes. Jeg har tilladt mig at lave et tekstnært arrangement som er både vemodigt og festligt på en gang.
 
 Sikken voldsom trængsel og alarm

Både Hornemann og Faber har lavet flere julesange end de to vi kender i dag fra deres hånd. Her er det Faber alene der står for løjerne, og så et arrangement med megen trængsel og alarm.
 
 På loftet sidder nissen

- med sin julegrød, ja. Otto Teich står bag melodien mens Margrethe Munthe har lavet teksten. Det er der sikkert ikke mange som ved, men vi kan næsten allesammen alle tre vers. Følg med i musikken og find ud af hvornår det er nissefar hopper.
 
 Nu tændes tusen julelys

En enkel julesang i et arrangement med højtopbyggede akkorder. Her gælder det om at holde tungen lige i munden.


 
 Dejlig er den himmelblå

Jeg holder af salmer. Virkelig. Jeg undskylder på forhånd de som ikke mener at kunne genkende melodien i denne klædedragt. Men som en kollega på Ringkøbing Musikskole sagde til mig: ”I julemusik gælder alt”.
 
Jul, jul, strålande jul

En smuk melodi som med sine indledningsakkorder fint illuderer faldende sne. Komponist er Gustaf Nordqvist.

 
 Det lyser i stille gränder

Denne smukke salme af Lars Søraas er skrevet til tekst af Jakob Sande. Melodien synger mens sneen blidt falder omkring.


 
Julen er kommet

Har vi julemelodier nok? Måske – men der opfindes hvert eneste år nye sange til julebrug i mængder som trodser enhver forstand. Dette er en julevals fra min hånd. Julevalse har vi flere af, både Faber og Lundbye har lavet sine.  Jeg har tænkt på gamle dages salonkultur, arnestedet for vore dages jul, og lavet en indsmigrende vals til behag for ører trætte af for megen konversation og musak.
 


Comments