Slaget om de to høstarbejdere

indsendt 5. maj 2013 04.01 af Thorkil Høgsbro   [ opdateret 8. maj 2013 05.36 ]

  

Det er aften på museet, og der er fint besøg fra udlandet. Den kendte hollandske kurator er kommet for at fortælle om Van Goghs kunst. Han er ikke kommet langt, da følgende scene udspiller sig.


Kuratoren fortæller: Læg mærke til de forskellige nuancer af gult Van Gogh har brugt til at give kornmarken dybde. Han har også brugt forskellige pensler, nogle af dem så korthårede at de nærmest fungerer som spartler. Hernede i hjørnet f. eks…..

XXX: Hvorfor siger du ikke noget om hans øre. Han var jo vanvittig og skar sit øre af.

Kuratoren: Ja, det er rigtigt, men det er ikke så afgørende for hans brug af farver….

XXX: Hvorfor siger du ikke noget om blå? Jeg kan se der er masser af blå himmel!

Jo jo, siger kuratoren, men lad mig nu gøre den gule farve færdig. Du har ret i at den blå også er vigtig, men jeg kommer til det.

XXX: Hvordan kan det være at du ignorerer den blå farve? Vil du ikke tale om den fordi du i virkeligheden ikke har forberedt dig?

Kuratoren, lettere forvirret: Jeg var lige i gang med den gule farve….

XXX: Jeg vil høre noget mere om den blå farve. Den opfatter jeg som den vigtigste! Hvorfor starter du ikke med den?

Nu begynder publikum at bede XXX om at sætte sig ned så de kan høre kuratorens foredrag, men XXX svarer at han er ude i en større sags tjeneste, og at de alle vil takke ham for hans indsats når han er færdig.

Kuratoren: Hør, unge mand, hvis du er så interesseret i Van Goghs farveholdning og penselteknik, vil du så ikke fortsætte?

XXX: Min rolle er ikke at være kurator. Jeg er her kun for at fortælle dig at du ikke gør det godt nok, og at jeg gerne vil hjælpe dig.

Kuratoren: Hvad er dine kvalifikationer?

XXX: Jeg har set mange af Van Goghs billeder. Min mor havde en stor bog med mange af billederne i.

Kuratoren: Har du læst bogen?

XXX: Det meste, men jeg fandt at jeg fik mere ud af at tænke selv. Jeg kan godt lide at danne mig mit eget indtryk!

Javel, sagde kuratoren. Så er du altså ikke klar over at jeg de sidste 30 år har været leder af Kröller Müller museet i Holland som har en anseelig Van Gogh samling, bl.a. Natcafeen, har skrevet flere bøger om emnet, bl.a. en monografi om specielt Natcafeen, hvor jeg bl.a. udfører nærgående analyser af især hans maleteknik. Tror du ikke du kunne lære noget af en som har beskæftiget sig med dette så længe, stået med de originale værker i hænderne, og holdt foredrag verden rundt i snart en menneskealder?

XXX: Du videregiver jo bare de erkendelser som andre før dig er kommet frem til. Det er jo ikke spændende. Det er vigtigere at danne sig sit eget indtryk!

Kurator: Og hvad kom du så frem til ang. den blå farve i dette billede af to høstarbejdere der hviler ud i en høstak?

XXX: Jeg mener ikke at den blå farve er vigtig i sig selv, men jeg mener at billedet skal ses i sammenhæng. Den blå farve er der ikke noget særligt ved.

Kuratoren: Ved du hvor mange nuancer af blå der er i billedet?

XXX: Nej.

Kuratoren: Jeg har delt nuancerne ind i tre grupper. De hvide skjorter du ser her udgør den ene kategori. Her er omkring 8 forskellige blålige nuancer. Den nederste del af himlen er holdt i lysere nuancer end den øvre. Hele himlens farvespil er fremkommet ved brug af ikke mindre en 14 forskellige nuancer af farven blå. Og så medregner jeg ikke køernes skygge, eller træskoenes krumning, hvor blå ret beset også indgår. Ved du, unge mand, hvor lang tid det har taget at male billedet?

XXX: Nej.

Kurator: Van Gogh var meget samvittighedsfuld, og afleverede aldrig et billede før det var helt færdigt. Du bemærker hvordan hver detalje i kornet er mejslet ud, du ser de kraftige strøg her hvor stråene er grovere. Omvendt ser du at høstarbejdernes ansigter ikke er specielt omhyggeligt fremstillet. Men udtryksfuldt er det alligevel. Og hovedparten af dette har han nået på en dag. Det kunne han fordi han malede mange billeder, og havde oparbejdet en solid teknik, med et stærkt personligt præg. Hvad mener du billedet betyder?

XXX: Betyder? Det forestiller to høstarbejdere der sover i en kornmark! Jeg ville ikke gide at have det hængende hjemme hos mig, det er jo ikke anderledes end den brølende kronhjort mine forældre havde hængende over sofaen!

Kuratoren: Du ved altså intet om Van Goghs liv, de valg han traf, og den betydning man heraf kan udlede af hvert enkelt billede? Du ved intet om tidens vilkår for kunstnere, med hvilken dedikation Van Gogh forfulgte sine visioner, hvordan han valgte sine motiver, og hvad motivvalget betød for ham selv og for hans samtid? Du ved intet om hans solsikker, broen i Arles, kirsebærtræerne, selvportrætterne, cypresserne, bønderne på landet? Det eneste du har at komme med er dit eget indtryk, som du mener uden videre kan udkonkurrere mange forstandige menneskers arbejde med kunsten og dens mennesker i en mere end 100-årig historie? Du mener i fuldt alvor at dine umiddelbare sansninger er ikke bare ligeså meget værd som mit livslange arbejde med emnet, men faktisk ligefrem er mere værd?

XXX: Ja, for du sidder fast i konservatismens stivnede selvforståelse, hvorfra intet nyt kommer. Kunsten trænger til en fornyelse, friske øjne som kan se på de gamle værker fra nye vinkler. Den blå farve…

På dette tidspunkt kom XXX ikke længere, for resten af tilhørerne var nu så rasende på ham at de greb ham i kraven og korporligt smed ham ud. Udenfor døren rejste XXX sig fra støvet, og sagde til sig selv: Sådan nogle indskrænkede borgerlige ignoranter. Jeg skriver straks et læserbrev til Information om det forkastelige syn på anderledes tænkende de her har udtrykt.

 

Comments