Noget om at blive set

indsendt 11. okt. 2013 19.25 af Thorkil Høgsbro   [ opdateret 11. okt. 2013 19.33 ]

Der var fred og ro på havnen, og livet var godt. Sussi sad med en avis i hånden og så meget tankefuld ud. Gunnar sov som sædvanlig rusen ud bag skuret ved mælkebøtterne, og Erling og Mogens sad med hver sin øl. Pilsner Palle var kommet tilbage efter sin sidste udflugt, og var taget til nåde igen af Kirsden. Jutta kæderøg mens hun pillede ved sin iPhone, som hun havde købt gennem en forbindelse Kapsel Kaj havde. Anton havde opgivet sine narrestreger med fiskesnøre, og havde sagt undskyld til Kirsden for den forskrækkelse han havde givet hende.


”Har i set her”, sagde Sussi, mens hun pegede på avisen med sin ene pegefinger, “her står der om kranen. Åbenbart er det sa-bo-ta-sje”, stavede hun, “og politiet efterlyser en bil. Se!”. Sussi løftede avisen så de andre kunne se.

“Sabotage”, udbrød Kirsden, “hvem kunne dog finde på det? Her er der ellers så fredeligt – for det meste.” Kirsden så over på Anton som imidlertid ikke ænsede noget. Han var mere optaget af at se på Uttas tattoverring.

“Der står her, at der sås en bil”, sagde Sussi betænksomt, “som havde opført sig mistænksomt. De vil gerne have flere op-lys-nin-ger”, stavede hun igen. Sussi var ikke nogen stor læser.

“Journalister!”, vrissede Kapsel Kaj. “Ja forhelved”, kom det fra Mogens, “de svigter krafteddeme deres kald – det er det jeg altid har sjagt. Noen må for helvede tale magten imod. Står der noed om hva de vaffor en bil?”

“De betænker  en … en – en siviss. Det står der!”, sagde Sussi tøvende. Hun var ikke sikker på hvordan et c skulle udtales. Hun så næsten aldrig det bogstav, og læste det endnu mindre.
”En Civic?”, sagde Pilsner Palle.
Kapsel Kaj udbrød: “Hvis bare jovnalisterne overhovedet ku’ stave. Det hedder sgu’ d’itte sås, men blev set. Bilen blev set på havnen!”

“Gør det?”, sagde Erling, og plirrede med øjnene. Mogens rømmede sig: “Jeg vil nu mene det kan hedde begge dele”, sagde han.
Kvinderne kiggede nervøst fra Mogens til Kapsel Kaj, og skævede til Pilsner Palle. Freden var truet.
Kapsel Kaj så koldt på Mogens mens han langede ud efter en øl. Han åbnede den med en indøvet bevægelse, og bundede i en slurk. Så var han klar. Han åbnede en flaske mere, og sagde:

“Jeg formoder vi kan blive enige om at der er tale om et stærkt bøjet verbum, Mogens? Hvad ved du overhovedet om den slags verber?” Kapsel kaj lød til at være oplagt til at følge denne helt på dørs.

Mogens veg ikke en met. “Mange stærkt bøjede verber ka’ ikke lave passiv uden at blive lavet om”, sagde han, “det kaldes peristaltik!”

“Det hedder analytisk”, sagde Kapsel Kaj.

“Det kan hedde begge dele”, replicerede Mogens, “og så må de bruge et andet verbum. Det hedder modalverber.”

Sussi så med respekt på Mogens. Hun var ikke klar over at han vidste så meget. Omme bag fra skuret lød det fra Gunner: “Det hedder … ikke … peristaltik – …aaaaaaah … - det hedder … perifrastisk.”

Pilsner Palle lænede sig ivrigt fremover. “Hvad så når det kan hedde begge dele? Hvordan finder man ud af hvad der skal bruges?”

“Du har ret i”, sagde Kapsel Kaj, henvendt til Mogens først og fremmest, men ligeså meget til hele flokken, “at det KAN hedde begge dele, men det er ikke godt sprog at bruge sås på den måde. Man skal bruge den analytiske form, fordi det som bliver set ikke gør noget. Hvis du bruger den syntetiske form er det begge parter der ser.”

“Det minder mig om den der mand der blev parteret af konen”, sagde Sussi, “ så i ikke det i avisen i går? Der var flere end to parter …”

“Jamen, de så nok ikke hinanden”, indvendte Jutta, “for så havde de sgu nok ikke gjort det, vel!”

“Kan vi lige holde fast her et øjeblik”, sagde Kapsel Kaj køligt. “Altså, Det du kalder perifrastisk, eller peristaltisk, er en anden måde at sige analytisk. Vi må bruge et hjælpeverbum for at lave en passivform. Så langt er vi allesammen med, ikke sandt?” Kapsel Kaj så sig rundt. Sussi stirrede på ham, det samme gjorde Jutta og Mogens og Kirsden og Pilsner Palle. Erling plirrede med øjnene, og prøvede forgæves at flytte blikket fra to fluer der kopulerede på flaskekanten. Gunner var der ingen der regnede med.

“Lad gå”, sagde Mogens, “at det også kan hedde analytisk, …” – Det gjorde ham i virkeligheden ingenting at det svære fremmedord han havde husket ikke skulle bruges. Det var sådan nogle ord fine folk inde på undervisiteterne brugte. Analytisk var trods alt lidt mere spiseligt - “og at du kalder modalverber for hjælpeverber, …” – Mogens ville gerne hævde sig overfor Kapsel Kaj, især når kvinderne var i nærheden – “men hvad er det du kalder syntetisk?”

“Det er når man ikke bruger noget hjælpeverbum”, sagde Kapsel Kaj iskoldt, “men bare sætter et bogstav på. Du husker jo at det omtalte verbum er stærkt bøjet og hedder så når det er noget der er set?”

Nu vågnede Jutta: “Hvaffornoed?! Hedder det både så og set? Det ka’ det sgu da ikke! Hvis jeg så et spøgelse i går så set jeg det sgu da ikke osse!”
Kapsel Kaj rynkede panden, bøjede hovedet ned og gned sig med hånden over rynkerne. Han følte sig nogle gange så højt hævet over de andre på havnen at han fandt det svært at trække vejret. Heldigvis var Kirsden der.

“Altså Jutta, du må lige lade Kapsel Kaj forklare færdigt”, sagde hun, “jeg ved i hvert fald at man kan sige begge dele.”

“Det minder mig om den der artikel i avisen om den dersens mand …”, begyndte Sussi, men blev afbrudt af Mogens:

“Det hedder så i datid”, forklarede han, “og set i førnutid.”

“Hvad fanden er forskellen på det?”, udbrød Jutta, “det er sgu’ da det samme! Hvis jeg drak mig fuld i går, så gjorde jeg det sgu da nok i går også selvom det bliver i morgen!”

Pilsner Palle tænkte ved sig selv at det havde hun nok ret i, for Jutta drak sig fuld hver eneste dag. Men de andre var blevet ophidsede, og begyndte at råbe i munden på hinanden. Så dukkede Gunner op fra bagsiden af skuret.

“Hva snakker i om”, snøvlede han, “…er der flere øl?”.

Efterhånden faldt der ro over flokken, og Kapsel Kaj benyttede anledningen til at forklare:

“Ser I, det I så i går, det har I set, ikke sandt? Først så ser I det, så så I det, og så har I set det. Og det som I så, det blev set. Er i med?”

Stilheden på havnen var udtalt.

Kapsel Kaj prøvede igen: “Biler har ikke øjne, vel? Bilen så jer ikke, vel? Så hvis nogen så bilen så blev han ikke set, uanset om han så var synlig eller ej, ikke sandt? Så bilen, og den som så bilen, de sås ikke, vel? For så havde de begge to set, ikke? Bilen …

“Arj altså Kapsel Kaj”, udbrød Sussi, “det kan du altså ikke være bekendt! Jeg kan slet ikke følge med! Kan du ikke bare snakke så man kan forstå hvad du siger!"

Anton havde ikke forstået noget som helst. Når han havde sået korn så han ikke så nøje på det. Han sagde: “Jaeee …” Erling plirrede med øjnene. Gunner faldt omkuld igen, og Pilsner Palle flyttede ham så han kom til at ligge op ad det nye stakit Kirsden havde fået sat op.

Mogens tog Sussis parti. Han havde gerne taget hendes bagparti, men det var momentant optaget af et stolesæde, som ganske vist truede med at give efter for trykket hvad øjeblik det skulle være. For øjeblikket tog han altså hendes parti:
”Du gør sgu også alting så vanskeligt, Kapsel Kaj”, sagde han, “alt det her med analytisk passiv og syntetisk passiv ka’ sgu’ da være lige meget. Jeg ved sgu’ da godt hvem det var der kørte i den bil som avisen skriver om!”

“Så du ham?”, udbrød Kirsden.

“Nja, men jeg ka’ regne det ud”, sagde Mogens, og slog let pegefingeren mod tindingen. “Det må være ham dersens savskæreren Høbuvit, som har slået sig sammen med Ritas mor. Han har lusket en del rundt hernede på havnen på det seneste.”

Kapsel Kaj åndede lettet op. Han ville nødigt have at det skulle blive opdaget at han havde noget at gøre med den væltede kran. Hvis han samtidig kunne bidrage til at blamere sin datters mors nye filejs ville det kun være en appelsin oven i hatten.

“Det er nu heller ikke altid det er nødvendigt”, sagde Kapsel Kaj, “at være så nøje med passivformer. Man kan godt i nogle tilfælde bruge formen sås selvom ikke begge parter er aktive. Det er fordi passivformer på dansk både er rene passivformer og deponentier.”

“- Nu holder du krafteddeme”, brølede Jutta og Sussi i kor, “du skal ikke komme her og sige noget om at vi har for mange fedtdepoter bare fordi vi er passive! Du kan bare spørge nogle af de andre om de synes der er for meget af os! Og Anton!”

“Ikke depoter, deponentier”, stønnede Kapsel Kaj febrilsk. “Det er det samme som reciprokke verber …"

Længere kom han ikke. Nu udbrød der vild tumult på havnen. Stolen brasede sammen under Sussi da hun ville kaste en flaske efter Kapsel Kaj. Den voldsomme bevægelse var mere end det skrøbelige møbel kunne klare. Rasende kom Sussi på benene, idet hun råbte: “Jeg melder mig ud af denne gruppe!”, og stormede over på Den Blå Vaffel. Kirsden var også kommet op at stå, og prøvede at formane til fred på havnefronten, men kunne ikke få ørenlyd. Hun søgte i stedet trøst i Pilsner Palles arme, og sammen trak de sig tilbage til Kirsden trygge hjem. Mogens tog sig alfaderligt af Jutta og Anton og Erling, og sagde til Kapsel Kaj, inden han fulgte efter de andre over til Vaflen: “Reciprok, det er når man gør noget ved hinanden ikke også? Nu skal du bare se, jeg kan et andet reciprokt verbum, og det hedder slås!” Så stak han Kapsel Kaj en ordentlig næsestyver. Havde han været bedre til at ramme kunne det være gået galt for Kapsel Kajs næse, nu slap han med en tur ned på asfalten og en smule næseblod. Mogens trampede med megen værdighed over mod Den Blå Vaffel. Kapsel Kaj søgte over mod Kirsdens stakit, hvor han fandt et leje ved siden af Gunner, der var vågnet af al tumulten.

“Hva … hva sker der”, snøvlede Gunner.

“Ingenting” mumlede Kapsel Kaj, “bare en diskussion om grammatik.”

Comments