Frikadelleheksen

indsendt 6. maj 2013 05.34 af Thorkil Høgsbro   [ opdateret 17. maj 2013 15.37 ]


Der var engang en dreng der ikke ville sove. I stedet ville han blive oppe og se fjernsyn og spise slik. Hans far og mor syntes det var for galt og forsøgte at opdrage ham, men intet syntes at hjælpe. Hver aften sagde mor: ”Nu skal du gå i seng!” Og hver aften sagde drengen: ”Nej! Jeg vil se fjernsyn!”

Se, nu fandtes der på den tid en heks i skoven, som alle vidste om. Man kaldte hende frikadelleheksen, fordi der voksede frikadeller ud af håret på hende. Når hun fløj på sin kost over husene og haverne hændte det at hun tabte en frikadelle. Og det blev folk slet ikke sure over, i hvert fald ikke alle, for var man så heldig at finde en af hendes frikadeller kunne ingen sige nej til dig. Frikadellerne kunne ikke gemmes, men de kunne spises med det samme, og ingen kunne sige nej til dig resten af dagen.

Frikadelleheksen fløj gerne sine ture i skumringstimen om vinteren, og om sommeren i den tidlige aftensol, så på den tid, da folk kendte frikadelleheksen, var der mange der gik ture på de tidspunkter, eller sørgede for at have noget at gøre udendørs. Manden i huset ville prøve at udsætte snerydningen til skumringstimen, og konen i huset gik gerne og lugede i blomsterbedene på de tidlige sommeraftener.

Børnene troede ikke altid på hvad de voksne fortalte dem om frikadelleheksen, og mente at det var noget de voksne havde opfundet for at få børnene til at spise sine frikadeller. For tænk nu hvis en af de frikadeller mor serverede i virkeligheden var fra frikadelleheksen! Så kunne der blive et leben med børn der prøvede at forlange de umuligste ting, som at se en farlig film eller få penge til et nyt legetøj. Men når forældrene sagde nej forstod alle jo straks at det bare var almindelige frikadeller man havde spist. Og så ærgrede børnene sig over at de endnu engang var hoppet på de voksnes historier, og ingen troede for alvor at frikadelleheksen eksisterede.

En dag fandt drengen, som ikke ville sove, en frikadelle i sin mors blomsterbed. Han kiggede mistænksomt på den, og mente først at det måtte være fra middagen aftenen i forvejen, men kom så i tanke om at de slet ikke havde fået frikadeller aftenen i forvejen. De havde fået fisk, og han var blevet sendt i seng som altid af sin far og mor. Så hvad en frikadelle i blomsterbedet bestilte kunne han ikke lige forstå. Han tog den op, og gik ind til sin mor.

”Mor, hvad skal vi have at spise i dag?”

”Flæsk og grønlangkål, min kære dreng”.

”Må jeg ikke får risengrød i stedet?”

”Nej, det kan du tro du ikke må!”

”Gys”, tænkte drengen, men sagde ikke noget. Så gik han ind i stuen hvor faren sad med dagens avis.

”Far, kommer der noget spændende i tv i aften?”, spurgte han.

”Hvorfor spørger du om det?”, sagde faren.

”Jo, fordi så ville jeg gerne se det”,  sagde drengen.

”Det ved du jo godt at du ikke må. Du skal passe din sengetid, og ikke sidde oppe det halve af natten!”

Drengen tænkte ”Øv”, men sagde det ikke. Så gik han ind på sit værelse, og kom i tanker om at der skulle være udflugt med klassen dagen efter, og at han ikke havde nogen ordentlig cykel. Hvis bare han kunne låne naboens søns cykel! Så gik han over til naboens søn.

”Hej”, sagde han til naboens søn.

”Hej med dig,” sagde naboens søn.

”Må jeg låne din cykel i morgen til skoleudflugten?”

”Er du tosset!? Du kommer bare til at køre ind i noget og ridse lakken. Desuden skal jeg selv bruge den til at imponere pigerne med. Nej, den kan du ikke få lov til at låne!”

”Naboens søn er dum”, tænkte drengen mens han gik hjem igen, og kiggede på frikadellen som han stadig havde i hånden. Den så nu egentlig meget lækker ud. Måske skulle man prøve? Hvis han blev syg af den så gjorde det heller ikke så meget, så ville han slippe for både grønlangkål og skoleudflugt. Han tog en rask beslutning og spiste den.

Den smagte ikke af noget særligt. Det sagde heller ikke kapow, og føltes ikke på nogen speciel måde. Drengen havde halvvejs forventet at han ville mærke en slags elektrisk strøm gå igennem ham, hvis det var en rigtig frikadelleheksfrikadelle, men han mærkede slet ingenting. ”Det var det jeg tænkte”, tænkte drengen, ”de voksne er fulde af løgn”. Men han gik alligevel ud i køkkenet til sin mor.

”Mor, er jeg nødt til at spise flæsk og grønlangkål i aften?”, spurgte drengen som ikke ville sove.

”Er der noget du hellere vil have”, spurgte hans mor.

”Risengrød!”, sagde drengen.

”Jamen, så laver jeg risengrød til dig”, sagde drengens mor, ”så kan far og jeg spise flæsk og grønlangkål.”

”Juhuu!”, tænkte drengen, og skyndte sig ind til sin far.

”Far, må jeg godt se fjernsyn i aften?”

”Jamen selvfølgelig, min dreng, der kommer lige præcis en rigtig drengefilm om en agent der skal redde verden. Her har du en halvtredser, du kan lige nå at løbe over i butikken og købe lidt godter til filmen”, sagde faren, og stak drengen en halvtredser.

”Fedt”, sagde drengen til sig selv, og løb over til naboen. Naboens søn stod netop og pudsede sin cykel.

”Må jeg godt få din cykel”, spurgte drengen der ikke ville sove.

”Ja, det må du godt”, sagde naboens søn. ”Jeg har også lige fået den fedeste hjelm som passer til den. Vil du ikke også have den med? Jeg kan bare få en ny hos min far.”

”Jo tak”, sagde drengen. Han tog straks hjelm og cykel, og kørte til butikken, hvor han købte slik for 100 kr fordi købmanden ikke kunne sige nej til ham. Så kørte han hjem, spiste sin risengrød, så filmen om en agent der skulle redde verden, og spiste alt slikket helt alene. Da han omsider kom i seng var han så træt at han øjeblikkeligt faldt i søvn.

Snip snap snude – eller, vent lidt. For inde i fars og mors soveværelse lå far og mor i sengen og snakkede sammen.

”Tror du virkelig vi kan få ham i seng om aftenen efter det her?”, sagde moren.

”Hvis ikke det her virker, så vil jeg æde min hat”, sagde faren.

”Det var heldigt at naboens søn var med på den”, sagde moren.

”Ja, det var heldigt”, sagde faren.

”Og at vi kunne lave en aftale med butikken”, sagde moren.

”Ja, det var heldigt”, sagde faren

”Hmm”, sagde moren.

”Det må nu være rart at få sine ønsker opfyldt”, sagde faren.

”Ja, det må det”, sagde moren. Så faldt hun i søvn.

Faren lå længe vågen. Tilsidst stod han op igen, og gik ud i haven med en lommelygte. ”Tænk nu”,  tænkte han, ”hvis der lå endnu en frikadelle fra frikadelleheksens hår. Det ville være dumt ikke at se efter!”

 

Comments