Bilen

indsendt 5. maj 2013 03.47 af Thorkil Høgsbro   [ opdateret 5. maj 2013 03.56 ]


Der var en gang en dreng der ønskede sig en bil. Han ønskede sig den så meget at han plagede sin far og mor hver dag. Han kunne f. eks. sige til sin far: ”Far, jeg vil gerne have en bil”, lige mens hans far havde travlt med at lave aftensmad, eller sige til sin mor: ”Mor, jeg vil gerne have en bil”, lige mens hun sad fast i en kø på motorvejen. Hans forældre syntes han måtte vente til det blev hans fødselsdag, men drengen fortsætte alligevel med at plage sin far og mor hver dag.

Så nærmede tiden sig for drengens fødselsdag. Den sidste tid spurgte han morgen middag og aften om det ikke snart var hans fødselsdag. Så spændt var han på fødselsdagen at han måtte spørge midt under tandbørstningen om ikke det i morgen var hans fødselsdag. Hver nat drømte han om biler i alle mulige størrelser og farver.

Da der var tre dage tilbage til hans fødselsdag kunne han slet ikke vente længere. Hvert minut spurgte han sine forældre om hvornår det var hans fødselsdag, og mindede dem om at han ønskede sig en bil. Helst sådan en som man kunne styre selv, med fire hjul som gik rundt, og to som også kunne dreje. Hans forældre sagde ”spis din mad” og ”nu skal vi ind og børste tænder”, men det sidste var noget pjat, for det var kun ham der skulle børste tænder.

Så faldt han da i søvn om aftenen. Den nat drømte han at han fik en bil, en rigtig bil som han selv kunne køre i! Det var en lille rød bil, som passede lige til ham. Han drømte at han satte sig ind i bilen, og kørte lige derhen hvor han selv ville. Og der hvor han ville hen var til stranden! Så kørte han til stranden, og det var et dejligt vejr. På stranden var der masser af plads, og ikke ret mange andre biler, for allesammen var på arbejde. Så kørte han på stranden i sin lille røde bil. Det gik fint, men så kom der en forhindring. Det var en strøm af vand, som havde gravet en rende i sandet. Drengen drømte at han tænkte at det kunne han bare køre over, og så kørte han ud i strømmen. Først kørte han ud med forhjulene, så kom baghjulene. Og så sad han fast! Bilen kom ikke ud af stedet!

Nu var gode råd dyre. Han prøvede at trykke på pedalerne og dreje på rattet alt han kunne, men jo mere han prøvede jo mere sad han fast. Det var som om stranden blev højere og højere. Så opdagede drengen at det var fordi bilen var ved at synke ned i vandet og sandet! Så blev han bange, og ville ønske at han ikke var kørt ned på stranden i den lille bil. Bilen sank længere og længere ned i sandet, og snart var bilen sunket ned helt til vinduerne. Lige da det så ud til at være helt slut vågnede drengen, helt svedt og forpustet.

”Det var kun en drøm!”, tænkte drengen lettet, ”sikken et held!” Den aften var drengen helt stille mens han børstede tænder. Han håbede sådan at han ville drømme om biler igen, og denne gang om en stor stærk bil som i hvert fald ikke sad fast nogen steder. Han tænkte så meget på det at han næsten ikke kunne sove. Men så faldt han endelig i søvn, og her er hvad han drømte.

Drengen som ønskede sig en bil drømte den nat at han fik en bil som var meget større og stærkere end den lille røde bil som sad fast nede på stranden natten før. Den nye bil kunne trække på alle fire hjul, og havde mange knapper indeni til alt det udstyr den havde. Den var så stor og stærk at den kunne køre op af bjerge, så det ville drengen straks prøve. Han kørte i mange timer til han kom til bjergene, og ligeså snart han var kommet lidt op fandt han en lille bjergvej der slet ikke var beregnet til biler. Men det var ikke noget problem for drengen og hans stærke bil. Han kørte ind mellem træerne og klipperne, over bække og vandløb, langt ind i skoven, og han sad slet ikke fast.

Men pludselig sagde det bump! Så gik drengen ud af bilen for at se efter hvad det var for noget der havde sagt bump. Åh nej, han havde været uforsigtig og var kommet til at køre ind i en elg! Det var den naturligvis ikke tilfreds med. Den rystede på hovedet, og skældte drengen ud. ”Dumme dreng! Hvordan er det du kører!” sagde den, og en hel masse andet som ikke var rart at høre på. Drengen blev ked af det og begyndte at græde. Elgen rejste sig op og humpede ind i skoven, alt imens den fortsatte med at skælde ud, den ville slet ikke høre på drengens undskyldninger. Drengen var nu rigtig ked af det, og havde slet ikke lyst til at køre mere i sin store stærke bil. Lige i det øjeblik vågnede drengen som ønskede sig en bil, helt forvirret, og kunne først ikke finde ud af hvor han var. Men så så han at han var hjemme i sin egen seng, og blev meget glad for at han ikke var hos den sure elg ude i den store skov.

Han spiste sin morgenmad helt stille, og sagde resten af den dag ikke et ord om biler til nogen. Han havde heller ikke sovet godt, og følte sig temmelig træt. Hans far og mor var begyndt at blive bekymrede for ham.

Hele dagen tænkte drengen på hvordan han kunne køre bil og samtidig bare have det sjovt. Og da det blev sengetid havde han sin plan klar, og han tænkte ikke på andet og sagde ikke et ord, for han havde altfor travlt med at tænke. Tilsidst faldt han i søvn, og her er hvad han drømte.

Drengen som ønskede sig en bil drømte den nat at han var en berømt racerkører, som kørte rally i Monte Carlo. Han kørte en stor og stærk racerbil, som samtidig passede vældig godt på ham. Og der var ingen elge eller mennesker på banen, kun andre racerbiler, så han kunne køre alt det han ville. Han gav den fuld gas, trådte speederen i bund, og fræsede afsted i en sindsyg fart. Nej, hvor han havde det morsomt! Det gik så hurtigt at han ikke kunne se tilskuerne som stod ved siden af vejen, men det gjorde ikke noget for der var et gærde mellem dem og ham. Det eneste han skulle gøre var at køre så hurtigt han overhovedet kunne. Nogle gange måtte han køre ind i pitten og få mere benzin på, og nye dæk. Så susede han afsted igen, og kørte hurtigere end nogensinde. Folk omkring banen jublede og vinkede med hatte og flag, og der stod også et orkester med masser af messingblæsere som spillede festmusik. Det var der godtnok ikke så mange der kunne høre, ikke engang musikerne selv, for racerbilerne larmede aldeles vidunderligt. Drengen som ønskede sig en bil drømte at han tænkte at han havde det aldeles pragtfuldt, og han håbede at hans far og mor ville give ham en racerbil magen til den han drømte at han havde i drømmen.

Men så kom der et sving som var vanskeligt. Han havde rigtig meget fart på. Han nåede lige at tænke at det var heldigt at der var et gærde mellem ham og tilskuerne, så ramte han gærdet og bilen snurrede rundt en frygtelig masse gange, og landede tilsidst ude på græsset, helt ødelagt. Nu kunne den ikke køre hurtigt længere. Alle tilskuerne gispede og holdt sig for munden, undtagen dem der besvimede eller skreg højt. Drengen selv var slået helt bevidstløs, og opdagede ikke at der kom nogle mennesker løbende for at se hvordan han havde det og få ham ud af den ødelagte bil. Fotograferne tog billeder, og nogle begyndte at græde. Tænk nu hvis drengen var død? Så løftede de ham ud af bilen, lagde ham på en båre som de satte ind i en ambulance, som straks kørte ham på hospitalet. Her kiggede lægerne på drengen som ønskede sig en bil, og sagde til hinanden med alvorlig stemme:”Det her ser ikke godt ud. Det er godt vi er så dygtige!”. Og så gik de i gang med at reparere på drengen, og da de var færdige med det lagde de ham på en stue helt for sig selv, og sagde til allesammen at de skulle være stille.

Der lå drengen nu, helt uden at kunne bevæge sig, og helt uden at kunne sige noget.

Heldigvis vågnede drengen om morgenen hjemme i sin egen seng sådan som han plejede. Men han lå stille i lang tid, fordi han stadig troede at han lå i hospitals-sengen. Og mens han lå der tænkte han på de uheld han havde oplevet. Biler var det bedste han vidste, men hver gang han havde haft det allermorsomst var det gået galt. Først havde han siddet fast. Så havde han ramt en elg. Og tilsidst var både bilen og ham selv kommet meget slemt til skade. Han havde helt mistet lysten til at få en bil i fødselsdagsgave. Han lå og tænkte på hvad han skulle gøre hvis han nu aldrig mere kunne bevæge sig. Så måtte hans far og mor passe ham hele livet! Da det gik op for ham at det hele havde været en drøm. Han blev så glad, da han opdagede det, at han sprang ud af sengen helt uden at se efter fødselsdagsgaver, og styrtede ind til mor og far for at sige godmorgen til dem i stedet. De lo, og spurgte om han havde set sin fødselsdagsgave. ”Er det min fødselsdag!?” råbte drengen, og hoppede i vejret, ”Hurraaa!”, og så løb han tilbage til sit eget værelse for at finde sin gave.

Og tænk, det var lige præcis den racerbil han havde ønsket sig allermest, den fedeste og smarteste bil med antenne og fire hjul som drejede rundt, og to som også kunne dreje. Men i stedet for at blive glad så blev drengen, som havde ønsket sig en bil, lidt bange og bekymret.

Far spurgte om ikke han skulle prøvekøre den. Drengen som havde ønsket sig en bil kiggede på sin far, og sagde:

”Jooo – men far, kører den meget hurtigt?”

”Ja, det gør den skam”, sagde faren, ”det var den hurtigste bil i hele butikken.”

”Jamen, er den svær at styre?”

”Du må øve dig”, sagde faren, ”så du ikke kommer til at køre ind i noget eller at køre et sted hen hvor du ikke kan få fat på den. Vi kan tage på stranden, der er der god plads.”

”Hm,” sagde drengen, som havde ønsket sig en bil, ”gør det noget hvis jeg hellere vil have en cykel?”

Faren kløede sig i hovedet, og kiggede på drengen. ”Hvis du hellere vil det...”, sagde han.

”Det vil jeg”, sagde drengen.

Så tog faren og drengen, der havde ønsket sig en bil, i byen for at finde en cykel til drengen. Bilen beholdt de, for faren ville gerne selv lege med den.

 


Comments